Eksamensblok - del 3: Min løsning på problemstillingen

Hvordan er min problemstilling løst?

Mit arbejde er gået ud på at forbedre online enkeltfag, da eleverne har svært ved at motivere sig til at arbejde med fagene i den hidtidige form. De er så at sige optaget af at bestå på bekostning af at forstå.

Svend Brinkmann forklarer denne kortsigtede prioritering ved at bruge Søren Kierkegaards begreber: Æstetiker og Etiker (Brinkmann, Svend, 2005). Han mener ud fra en psykologisk vinkel, at unge lever som æstetikere.

"Æstetikeren har ingen større meningshorisont  (noget "åndeligt") som retningsgiver for udvikling af sig selv og sin personlighed, og derfor kan personligheden kun være "psykisk" bestemt". [...] "Hvad har jeg lyst til?" bliver æstetikerens grundspørgsmål. Tilværelsens grundværdi bliver at nyde livet."
(Brinkmann, 2005, s.418)

Hos Brinkmann (og Kierkegaard) møder man først - hvis man er heldig - etikeren i sit voksenliv. Her har man en bredere horisont, og har mere langsigtede mål (frit efter Kierkegaard: Der er noget, der er større end sig selv)

På den baggrund har jeg ved hjælp af forskellige teknologiredskaber opbygget et onlineforløb, der om ikke underholder de unge, så i hvert fald giver dem mening og identifikation.

Jeg tilrettelægger dele af undervisningens opgaveløsning, så der gives svarene på opgaverne i stedet for, eleverne skal finde svarene i grundbogen. Til gengæld skal eleverne begrunde, hvorfor svarene er som de er, og dermed tvinges til at "tænke over tingene".

Gennem refleksion øger det elevernes niveau fra kun at opnå kvalifikationer til at opnå kompetencer, jf Blooms taksonomier (Reimer-Mattesen, 2012).

Læringsteoretisk redegørelse

Knud Illeris arbejder i sin læringstrekant med drivkraften som et af tre sammenhængende elementer.

Jeg "reparerer"  de unges Drivkraft  ved at skrue på Indhold og Samspil.

Tilegnelsen (vandret relation) opbygges ved at gøre elevernes læringsmulighed lettere tilgængelig gennem arbejdet med bloggen.

Samspillet styrkes bl.a. af underviserens (min) øgede synlighed, samt elevernes indbyrdes erfaringsudveksling (YouTube, Padlet, chat).

Gennem Wenger forklares denne fornyelse af undervisningen ved at formulere, at læring er dynamisk og situeret aktivitet baseret på menneskelig deltagelse i social praksis.

Læring omkranses ifgl. Wenger af

• Fællesskab (læring som fællesskab)
• Identitet (læring som udvikling)
• Mening (Læring som erfaring – Tingsliggørelse giver mening)
• Praksis (læring som handling)

Didaktisk redegørelse

Her arbejder jeg med den e-didaktiske overvejelsesmodel (Palsgaard, 2010)

Formålet med modellen er at give undervisere et overblik over, hvilke didaktiske overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med
- planlægningen,
- gennemførelsen og
- evalueringen af forløb med e-læring.

1. Forløbets formål og læringsmål
2. Den lærendes forudsætninger
   alder, forhåndskendskab, teknologirobusthed
3. Underviserens forudsætninger
   IT, fagligt kendskab, …
4. Organisering: Overordnede rammer
   tid, sted, teknologi(+ Salmons ”Five Stage Model”)
5. E-læringens form og elementer:
   Instruktivistisk --> Konstruktivistisk
6. Evaluering består af 2 loops
   + Nedre: sammenhæng mellem form og elementer (i forløbet)
      - Er der sammenhæng mellem e-elementerne
   + Øvre: sammenhængen mellem formål og læringsmål
      - Passer teknologien til fag og dets formål

Min primære brug af modellen går ud på, at jeg arbejder målrettet med "trin 4", E-læringsform og elementer.

Mit arbejde går ud på gennem min blog og dens indlejrede "hjælpeteknologier" at udvikle e-læringsformen ved at gå fra den Instruktivistiske lærinsstil (overførsel af information) til den konstruktivistiske læringsstil (underviseren deltager i et praksisfællesskab).

Jeg har valgt at supplere den e-didaktiske overvejelsesmodel med Hiim og Hippes Didaktiske relationsmodel, fordi

• den E-didaktiske overvejelsesmodel har en opbygning, der er meget lineær: Man har fornemmelsen af, at det er tjeklister, der skal afkrydses.
• Hiim og Hippes model tvinger ”didaktikeren” til at arbejde sammenhængende mellem de forskellige indsatser/aktiviteter i den didaktiske tilrettelæggelse

H&H mener, at læring sker gennem

• Oplevelse 
• Forståelse
• handling

Produktets ramme og opbygning

Mit værktøj skal som sagt være en blog, som jeg i tilknytning til Moodle vil designe, så den er opbygget efter principperne i Gilly Salmons ”Five Stage Model'.

Modellen underbygger både elevernes og teknologiens behov/progression (= udvikling), og sikrer en udviklingsproces i en ramme (eller stillads)

1. Adgang og motivation
   Bloggen som kommunikationskanal (film, padlet,...)
2. Deltagerens identifikation ift. faget
   Socialisering: Et problem i min situation, fordi eleverne ikke følger et hold.
3. Informationsudveksling med fokus på elevens udbytte
   Informationsudvekslingen sker gennem elevernes input i bloggen, og etablerer dermed ikke kun en relation med mig; men også med hinanden.
4. Videnskonstruktion: kollaborativ læring
   eleverne får kontrol over egen læring ved at de reflekterer og ikke kun reproducerer, samt får udbytte af andres erfaringer.
5. Udvikling
   Eleverne kan bygge ideer, der er opnået gennem e-læringen (e-understøttelse/reaktion), jf. Blooms definition af kompetenceniveauet i hans taksonomiprogression.

Konklusion og Perspektivering

Jeg kan ikke vide, om årsagen til eleverne falder fra eller i bedste fald kun arbejder reproducerende med stoffet er, fordi de ikke forstår fagets faglighed eller teknologien, de arbejder i.

Det kan min konstruktivistiske model dæmme op for, fordi den inviterer til dialog. Desuden er der mere vejledning på bloggen, der optræder de steder, eleverne har brug for det.

Der sker med andre ord en bedre læring og studieforberedelse gennem refleksion og samarbejde.

Det reflekterende styrkes også af, at min tilrettelæggelse af forløbet (undervisningen) inviterer til at eleverne løser opgaver på andre måder, end blot at skrive side op og siden ned. De kan fx løse opgaver gennem film, præsentationer (PowerPoint) eller podcasts.

Vigtige opmærksomhedspunkter

• Udviklingsarbejdet er tidskrævende (jeg har imidlertid en del udviklingstimer i min årsnorm)
• Principperne skal udrulles i hele organisationen (Knord)
• Manglende opbakning fra andre undervisere
• Jeg skal være opmærksom på, at eleverne ikke får en "teknologioverdosis" (e-OD)

Eksamensblog - del 2: Praktisk it-baseret produkt

Undervisningsblog - Hånd i hånd med blog og Moodle

Mit praktiske it-baserede produkt er en blog, der skal supplere onlineforløbet i Moodle.

Principper er, at Moodle står for rygraden i forløber: Det betyder, at links til grundbog og opgaver findes i en lineær opstilling der. Desuden er det også i Moodle, eleverne afleverer opgaver.

Opbygningen af e-læringsforløbet

Mit værktøj skal som sagt være en blog, som jeg i tilknytning til Moodle vil designe, så den er opbygget efter principperne i Gilly Salmon 'Five Stage Model'.

1. Adgang og motivation
2. Deltagerens identifikation ift. faget
   Socialisering: Et problem i min situation, fordi eleverne ikke følger et hold; men socaliseringen sker gennem elevernes input i bloggen
3. Informationsudveksling med fokus på elevens udbytte
4. Videnskonstruktion: kollaborativ læring
   eleverne får kontrol over egen læring, samt får udbytte af andres erfaringer
5. Udvikling
   Eleverne kan bygge ideer, der er opnået gennem e-læringen (e-understøttelse/reaktion

Jeg har oprettet en blog 'Online Organisation (niveau C)', der understøtter undervisningsforløbet i Moodle.

I bloggen findes først et indlæg, der introducerer onlineforløbet med både praktiske informationer og mere studietekniske input.

De næste indlæg knytter sig til de tre hovedtemaer onlineforløbet er delt op i. Her kan eleverne få afklaret faglige problemer og tvivsspørgsmål i en FAQ-oversigt og indlæg i kommentarfelterne..

Det er også her, eleverne finder opgaveløsninger til de opgaver, hvor de skal begrunde svarene i stedet for blot at udpege de rigtige svar (se 'Colombo-metoden').




Undervisningsbloggen findes i linket herunder.

http://knord-organisation.blogspot.dk

Eksamensblog - del 1: Kontekst og læringsteoretiske problemstilling

At sætte ansigt på e-læring

Mit navn er Steen. Jeg arbejder på Knord (handelsskole), og underviser udelukkende inden for skolens EUD-onlineaktiviteter.

Jeg underviser i Organisation online enkeltfag. Dertil kommer, at jeg er koordinator for skolens online EUD-aktiviteter. Det omfatter i alt otte enkeltfag - alle på niveau C - og nogle sammenhængende forløb (fx EUS5), der løber af stablen flere gange i løbet af året.

Læringsteoretisk problemstilling

Der er mere fokus på at bestå end at forstå!

(Søren Østergaard, Leder af Center for Ungdomsforskning)

Udgangspunktet for min problemstilling er, at onlineeleverne er umotiverede: Det afspejler sig i flere forhold:

• Enkeltfagene er løsrevet fra elevernes øvrige uddannelsesforløb
• Enkeltfagene er fag, eleverne skal tage for fx. at komme på EUX eller for at opnå adgangskrav til et hovedforløb
  (= der er ikke et mål om af få et faglig udbytte; men kun om at gennemføre)
• Eleverne er ikke trænede til at arbejde selvstændigt i det omfang, e-læring fordrer
  (= de udnytter ikke teknologiens muligheder, og dropper i værste fald ud)
• Eleverne opfatter enkeltfagene som en prøve/eksamen
  (= eleverne benytter sig ikke af hjælp/sparring fra underviseren/mig)

Mit problemfelt sammenfatter jeg i to sammenhængende opgaver, jeg skal løse:
1. Elevernes fokus og identifikation med faget skal øges
2. Kvalitet og niveau er for lavt. Eleverne reproducerer (kopierer) kun grundbogsstoffet.

Jeg fokuserer på, at en systematisk e-didaktisk udvikling af undervisningen kan medvirke til, at eleverne får et større læringsudbytte.

I dag foregår enkeltfagsundervisningen i Moodle. Her er fagene præsenteret meget traditionelt med links til hhv. kapitler i e-grundbogen samt links til opgaverne, eleverne skal løse. Det er også i Moodle, eleverne afleverer deres opgaveløsninger.

Denne struktur vil jeg i første omgang fastholde som en rygrad, eleverne kan styre sig igennem faget med.

Eleverne oplever i dag imidlertid ikke andet end denne traditionelle opbygning, hvilket - jeg påstår - er medvirkende til, at de fx aldrig bruger mig som underviser.

Jeg vil gennem en form for Flipped Clasroom hæve elevernes niveau fra kun at huske/reproducere til at analysere (Føge, Peter og Hegner, Bonnie, 2017).

Det er min påstand, at eleverne husker bedre ved at gøre sig nogle iagttagelser/erkendelser i stedet for kun at gentage det, de har læst.

Desuden er det et krav, at der på niveau C skal ske et løft fra kvalifikationsniveauet (lavere taksonomiske niveauer) til kompetenceniveauet i Blooms taksonomi (Reimer-mattesen, 2012).

Eleverne skal på C-niveau løfte sig fra at tilegne sig kvalifikationer (huske og forstå) til at opnå kompetencer (anvende og analysere).

Min løsning på problemstillingen

Lige som jeg har formuleret to opgaver, jeg vil løse, er min forbedring af enkeltfagsundervisningen gennem digitale teknologier også delt i to.

Fælles for de to løsninger er, at de skal opbygges i en blog.

Jeg når frem til mine løsninger på baggrund af analyser af hhv. læringssituationen, eleverne befinder sig i samt de didaktiske forhold, jeg skal tage højde for.

Mit værktøj skal som sagt være en blog, som jeg i tilknytning til Moodle vil designe, så den er opbygget efter principperne i Gilly Salmon 'Five Stage Model'.

1. Adgang og motivation
2. Deltagerens identifikation ift. faget
3. Informationsudveksling med fokus på elevens udbytte
4. Videnskonstruktion: kollaborativ læring (hvordan får eleverne udbytte af andres erfaringer)
5. Ansvar "Learning about learning"

Mere om det under min praktiske løsning i 'del 2'

Konkrete løsninger

Blog med flere indlæg.

Første indlæg er en præsentation af
- underviseren
- onlinefaget
- praktiske forhold (oprettelse som bruger af e-bøger, opgaveaflevering osv.)

De følgende indlæg består af introduktioner til- og løsninger af udvalgte opgaver: I de opgaver, løsningerne præsenteres, skal eleverne - jf. Blooms taksonomier - begrunde, hvorfor løsningen på opgaver er som den er (reflektion) i stedet for blot en traditionel opgavebesvare (reproduktion).

2. vejledning (21.11.17)

Læringsteoretisk problemstilling

I mit problemfelt fokuserer jeg på at gøre onlineundervisning mere relevant/nærværende for de unge. Det, mener jeg, vil ske ved at skabe identifikation og synlighed for de unge. Jeg vil så at sige sætte ansigt på faget.

Jeg underviser i Organisation på Knords online enkeltfag. Dertil kommer, at jeg også er koordinator for skolens øvrige online EUD-aktiviteter. Det omfatter i alt seks enkeltfag - alle på niveau C - og nogle sammenhængende forløb (fx EUS5), der løber af stablen flere gange i løbet af året.


Min konkrete problemstilling er, at onlineeleverne er umotiverede; det er der flere grunde til:

• Enkeltfagene er løsrevet fra elevernes øvrige uddannelsesforløb
• Enkeltfagene er fag, eleverne skal tage for fx. at komme på EUX eller for at opnå adgangskrav til et hovedforløb
• Eleverne er ikke trænede til at arbejde selvstændigt i det omfang, e-læring fordrer
• Eleverne opfatter enkeltfagene som en prøve/eksamen = de benytter sig ikke af hjælp/sparring fra underviseren (mig)

Jeg på, at en systematisk e-didaktisk udvikling af undervisningen kan medvirke til, at eleverne får et større læringsudbytte. 

I da foregår enkeltfagsundervisningen i Moodle. Her er fagene præsenteret meget traditionelt med links til hhv. kapitler i e-grundbogen samt links til opgaverne, eleverne skal løse. Det er også I Moodle, eleverne afleverer opgaveløsningerne

Denne struktur vil jeg i første omgang fastholde som en rygrad, eleverne kan styre sig igennem faget med.

Eleverne oplever imidlertid ikke andet en denne traditionelle opbygning, hvilket - jeg vil påstå - er medvirkende til, at de aldrig bruger mig som underviser.

Jeg vil gennem en form for Flipped Clasroom hæve elevernes niveau fra kun at huske/reproducere til at analysere (Bloom). Det er min (og uden tvivl mange andres) påstand, at eleverne husker bedre ved at gøre sig nogle iagttagelser/erkendelser i stedet for kun at gentage det, de har læst.
Desuden er det et krav på niveau C, at eleverne hæver sig fra kvalifikationsniveauet til kompetenceniveauet i Blooms taksonomi,

Mit værktøj skal være en blog, som jeg i tilknytning til Moodle vil designe, så den er opbygget efter principperne Gilly Salmon 'Five Stage Model'.

1. Adgang og motivation
2. Deltagerens identifikation ift. faget
3. Informationsudveksling med fokus på elevens udbytte
4. Videnskonstruktion: kollaborativ læring (hvordan får eleverne udbytte af andres erfaringer)
5. Ansvar "Learning about learning"

Mine teoretiske omdrejningspunkter

Udgangspunkt
Svend Brinkmann, Tilværelsens æstetik og etik. I artiklen diskuteres på baggrund af Søren Kierkegaards filosofi om æstetikeren og etikeren, hvordan bl.a. unge i forbrugssamfundet er styret af et behov for underholdning/nydelse. Min påstand er på denne baggrund, at  så længe eleverne ikke kan se et umiddelbart formål med undervisningen forsvinder motivationen.

Mit læringsteoretiske aspekt bygger på Knud Illeris' læringstrekant. Her vil jeg på baggrund af ovennævnte teori tage udgangspunkt Drivkraften. Indhold og Samspil skal bæres af mine digitale løsninger (fagets faglige mål er givet på forhånd).

Mit didaktiske aspekt  bygger på den e-didaktiske overvejelsesmodel. Her er mit fokus på udviklingen af didaktikken fra den Instruktivistiske (Konkret informationsformidling) til den Konstruktivistiske (elevens møde med forskellige problemstillinger/løsninger = refleksion)

Min brug af digitale løsninger

Som nævnt skal en blog være omdrejningspunkt for min "sætten ansigt på undervisningen.
På bloggen vil der bl.a. blive
indlæg, eleverne skal kommentere (for andre elever kan blive klogere)
løsninger på opgaver, hvor det så bliver elevernes opgave at begrunde, hvorfor løsningen på en bestemt opgave ser ud, som den gør (løft i Blooms taksonomitrekant)
F.A.Q.
en Padlet'en (se herunder), der skal tjene flere formål. For det første skal den være en guide, eleverne kan brige i deres forberedelse til at gå i gang med arbejdet. For det andet er det den konkrete "sætte ansigt på faget", idet jeg selv vil optræde på to film.
Jeg har foreløbig (kun) sat en film ind med en fugl, der bliver spist en fisk. Planen er imidlertid, at jeg udarbejder en Screencast-O-Matic. Her vil jeg gennemgå, hvad der menes med begreberne: 'redegørelse', 'analyse' og 'diskussion'. I den anden film vil jeg introducere den anderledes måde at løse opgaver på (se Colombometoden i blogindlægget 1. vejledning)

Digitalt spørgeskema

I denne undersøgelse finder vi ud af, hvordan eleverne forholder sig til brugen  af digitale teknologier i undervisningen.

Spørgeskemaet kan udfyldes direkte i denne blog.

1. vejledning

Alt skal digitaliseres og gøres it-smart (agilt, robust, innovativt, disruptivt osv.); men hvordan arbejder man digitalt i det daglige?

Mark Prensky talte i starten af 00'erne om de digitalt indfødte. Mange fik den definition galt i halsen, og troede, at når 90'er-generationen skulle i gang med at uddanne sig og senere indtage arbejdsmarkedet, så ville det hele gå helt af sig selv, fordi de digitalt indfødte er udrustet med et særligt dna, der gør, at de kan løse alle opgaver digitalt.

På baggrund af denne fejlagtige opfattelser er mange it-initiativer i uddannelsessektoren blevet implementeret som spareøvelser på bekostning af mere pædagogiske og didaktiske ræsonnementer.

Det har siden vist sig, at fordi man kan skrive en sms på fem sekunder, har man ikke en medfødt gave til fx at kunne manøvrere rundt i Sundhedaplatformen.

Læringsteoretisk problemstilling

Mit problemfelt tager udgangspunkt i ovennævnte (digitale) verdensbillede. Jeg underviser i Organisation på Knords online enkeltfag. Dertil kommer, at jeg også er koordinator for skolens øvrige online EUD-aktiviteter. Det omfatter i alt seks enkeltfag - alle på niveau C - og nogle sammenhængende forløb (fx EUS5), der løber af stablen flere gange i løbet af året.

Min konkrete problemstilling er, at onlineeleverne er umotiverede; det er der flere grunde til:

• Enkeltfagene er løsrevet fra elevernes øvrige uddannelsesforløb
• Enkeltfagene er fag, eleverne skal tage for fx. at komme på EUX eller for at opnå adgangskrav til et hovedforløb
• Eleverne er ikke trænede til at arbejde selvstændigt i det omfang, e-læring fordrer
• Eleverne opfatter enkeltfagene som en prøve/eksamen = de benytter sig ikke af hjælp/sparring fra underviseren (mig)

På baggrund af de omstændigheder, der etablerer den manglende motivation hos eleverne, tror jeg ikke på, at nye og/eller flere teknologier kan bidrage til, at eleverne finder motivationen.

Til gengæld tror jeg på, at en e-didaktisk udvikling af undervisningen kan medvirke til, at eleverne får et større læringsudbytte. Det skulle gerne resultere i, at eleverne kan sætte det lærte i enkeltfagene bedre i spil i deres videre uddannelsesforløb: I dag er jeg overbevist om, at 97,4 % af det de har arbejdet med i enkeltfagene er glemt 12 minutter efter de har sat det sidste punktum i den sidste opgave.

Jeg fokuserer på mit eget fag (Organisation), og vil sprede mine ideer til mine onlinekollegaer, da de problemstillinger, jeg arbejder med, er gældende/relevante i alle vore onlineaktiviteter.

Ved hjælp af forskellige teknologiske redskaber (blog/website, Padlet, Mentimeter, Screencasify) er det mit mål at gøre onlineundervisningen mere organisk og personlig: Eleverne skal opleve, at der er en lærer i den anden ende, og at der er andre elever, der kæmper med de samme faglige problemer som dem selv.

Den overordnede forandring i min plan er et opgør med: Læs den her e-bog og besvar de tilhørende opgaver. Og når du er færdig, så retter jeg dem i løbet af 14 dage!

Jeg vil forsøge gennem en form for Flipped Clasroom at hæve elevernes niveau fra kun at huske/reproducere til at analysere (Bloom). Det er min (og uden tvivl mange andres) påstand, at eleverne husker bedre ved at gøre sig nogle iagttagelser/erkendelser i stedet for kun at gentage det, de har læst.

Jeg vil løse denne udfordring ved hjælp af den til lejligheden opfundne 'Columbo-metoden'.

"Columbo-metoden"
Under en længerevarende overspringshandling i en af mine studiedage kom jeg til at se et gammelt afsnit af Columbo tv-serien. Der var dog ikke tale om mere overspringshandling, end at afsnittet inspirerede mig til at se på min onlineundervisning på en ny måde.

Alle afsnittene i Colomboserien er skåret over den samme skabelon: Afsnittene starter med en længere optakt, hvor vi møde afsnittets hovedpersoner. Optakten slutter med, vi ser både hvem der bliver myrdet, og hvem der begår mordet. Der er med andre ord ingen spænding i at se de normalt meget lange afsnit for selv at gætte med på, hvem morderen er.

Columbo går deduktivt til værks: Hvis præmisserne er sande må konklusionen også være sand. Et cigaretskod, der er slukket på en bestemt måde, eller et ur, der er stillet forkert, danner til sammen afsløringen af af, hvem der myrdede den rige enke. Det sad vi alle sammen i 70'erne den ene lørdag aften efter den anden og lod os underholde af; og det ser vi stadig den dag i dag.

Der der holder os til skærmen er spændingen ved at se, hvordan Columbo' deduktioner stykkes sammen, og hvordan han tænker (og så havde vi ikke så mange andre tv-valg en lørdag aften den gang for ca 40 år siden).


Online enkeltfag Organisation C
Min idé, der sprang ud af "Columbo-metoden" går ud på, at eleverne fortsat skal arbejde med opgaverne, der knytter sig til grundbogsstoffet (fagets mål). Men i steder for at løse/besvare opgaverne ved at kopiere afsnit fra e-bogen - hvilket de fleste gør, så skriver jeg svarene i en blog (ad. Columbo; vi ser hver morderen er).

Eleverne skal til gengæld i forbindelse med hver opgave give en faglig begrundelse af, hvorfor løsningen på den pågældende opgave er, som den er.

Set i forhold til Blooms taksonomier løftes elevens niveau fra at 'huske' og forstå (Kvalifikationer) til at 'anvende' og 'analysere' (kompetencer)

---o0o---

Teoretisk afsæt

• Illeris' læringstrekant med udgangspunkt i 'drivkraft' (motivation)
• Blooms taksonomier 
• Tpack modellen (hvilke elementer en underviser skal mestre for at kunne bruge digitale teknologier med succes i undervisningen)
• Den e-didaktiske overvejelsesmodel

Teknologier

• Blog eller Google Site (skal afprøves i.f.t. hvordan de øvrige teknologier indarbejdes bedst)
• Screencasify (Screencast-O-matic)
• Mentimeter
• Padlet

Samarbejde og videndeling

Hvordan kan vi samarbejde og videndele kollegaer imellem ved anvendelse af digitale teknologier?

Hvis man forestiller sig, at alle undervisere har en blog, hvor de skriver oplæg efter hvert undervisningsforløb om, hvad der virkede og ikke virkede.

En måde at sikre, at alle får info., når der er nyt er ved at bruge appen Bloglovin.

Med bloggens muligheder kan man også i sit oplæg vise billeder fra undervisningen, indsætte videoer og præsentationer, så videndelingen ikke kun bliver evaluering af sin undervisning, men også en platform for materialeudveksling.

Det kunne fx være en ny artikel...

Her en artikel om ophavsret, og hvor forsigtig man skal være med brugen af billeder i professionel sammenhæng (brugt i faget Grafisk Præsentation)