Pædagogik og flittige skatteborgere

I min læsning af teksterne til tredje undervisningsgang om 'DigiTec og differentiering' slog det mig, at der er en diskrepans mellem den pædagogik og læringsteori, der er råder i skolemiljøet og erhvervsuddannelserne primære sigte set fra aftagernes synspunkt.

Det er ikke uforenelige størrelser; men indbygget i skoledelen af ihvertfald de merkantile erhvervsuddannelser råder en tankegang, der fokuserer på dannelse i en intellektuel, højstemt betydning. Denne dannelse står i kontrast til de forventninger til elevernes formåen, arbejdsmarkedet (praktikvirksomhederne) forventninger.

Jeg blev derfor glad, da jeg læste mig igennem Jette Larsens artikel Differentiering på erhvervsskolerne (Vinkler på erhvervspædagogikken): Hun fik sat nogle tanker i gang om, at differentiering handler om meget mere end at de 'dummeste' elever skal lave en tegning, og de 'klogeste' skal have 10 ekstra opgaver.

Differentiering styrker identificering
Det er en gængs påstand, at man ikke bliver mere merkantil af at læse Arthur Millers teaterstykke En Sælgers Død. Værket giver indblik i middelklasemenneskets utrættelige jagt efter lykken. Og der er dannelse for fuld knald.

Der skal derfor noget mere til, der danner broen mellem det uddannende i skolen - med tryk på dannende - og det arbejdsmarked, eleverne befinder sig på i praktikuddannelsen og er på vej til at indtage i resten af deres (arbejds-)liv, formodentlig.

Differentiering skal medvirke til at undervisningen giver mening for eleverne. Men differentiering er også et spørgsmål om, at undervisningen skal differentiere sig fra den traditionelle skolefaglighed: Differentiering skal give identifikation. Og denne differentiering kan fx tage udgangspunkt i Gardners ideer om de mange intelligenser.

Og hvad kan man så gøre ...
Mit korstog er, at der er for få muligheder for eleverne i de merkantile erhvervsuddannelser til, de kan identificere sig med de jobs, de skal bestride i sidste ende, men først og fremmest skal interessere sig for i deres søgen efter praktikpladser. Derfor handler differentiering i uddannelserne ikke kun om at sortere eleverne efter en eller anden skolemålepind.

Jeg vil give et par eksempler på, hvad der virker inspirerende, identificerende og i sidste ende medvirker til differentiering af erhvervsuddannelserne fra den traditionelle skole-/udannelsestænkning.

Den største succes erhvervsuddannelserne til dato har skabt, når det kommer til elevernes identifikation med EUD, er Skills. Her fremstillede man sidste år en lang række film, hvor elever fra de forskellige fag fortalte om deres uddannelse og praktikjob.

Sådan en film erstatter ikke litteraturkraven i Dansk niv. A i EUX; men min pointe er, at mere af den slags uden tvivl får En Sælgers Død og måske endda også Kongens Fald til at glide lidt nemmere ned.

Et andet eksempel er 'Vloggeren' Rasmus Brohave, der sidste år blev bedt om (og betalt for) at lave nogle film forskellige erhvervsuddannelser. 

Kontoruddannelsen portrætterende han ved et besøg hos Dong, hvor han storflirtende interviewede et par piger (fra Knord) om, hvordan det er at uddanne sig til et job som administrativ medarbejder.

 I skrivende stund er denne film vist mere end 142.000 gange. 

Det store (teknologi-)spring fremad

Efter et temmelig lang tilløb er jeg endelig kommet til tasterne i en Digi-Tec-diplommodul-på-Metropol-blog-sammenhæng. 

Tilløbet har ikke skyldes, at jeg har savnet inspiration til blogindlæg; men mere en kombination af manglende tid/fokus og grublerier over, hvordan jeg omsætter alle de mange input fra de første undervisningsgange til noget vinklet, der giver mening at læse: Jeg vil gerne undgå, at mine blogindlæg bliver rituelle øvelser, der kun findes, fordi en undervisningsplan, studieordning e.l. 

Store krav i betragtning af, at læserskaren formodentlig begrænset, og at bloggen trods alt er sat i verden for at pege frem mod en eksamen i december.

Nå, ikke mere snak; nu til sagen. jeg håber der i den kommende tid kommer en lind strøm af interessante og for mig brugbare indlæg.

Da jeg kun underviser en lille del af min tid, og da min undervisning kun er online, er min bloghorisont relativ smal. Til gengæld er al min undervisningsaktivitet digital, og derfor har jeg store forventninger til dette forløb: Forventninger, der allerede er begyndt af blive opfyldte.

I øjeblikket er vores onlineundervisning, der foregår i Moodle, begrænset til, at vi har sat strøm til lærebøgerne: 

I online enkeltfag får 

• eleverne introduktion til fag og temaer
• links til relevante kapitler i e-grundbøger
• links til opgaver, der findes i de pågældende e-bøger

Herefter 

• løser eleverne opgaverne
• uploader besvarelserne
• venter tit alt for længe
• får feedback (og lidt feedforward) fra underviseren
• går videre til næste tema/kapitel/opgavesamling

Eleverne bruger stort set ikke underviserne under vejs, og kontakten mellem elev og underviser begrænser sig til praktiske spørgsmål af praktisk karakter om fx at et eller andet ikke virker, eller om det er nødvendigt at besvare alle spørgsmålene i opg 7.4.

Det er mit erklærede mål med forhåbentlig at gennemføre Digitale Teknologier i de Erhvervsrettede Uddannelser, at jeg kan forbedre Knords onlineaktiviteter, så vi udnytter de teknologiske muligheder bedre, og så onlineundervisning kan blive et reelt alternativ til traditionel klasseundervisning ... i dag kan vi vist kun kalde onlineundervisning en nødløsning for de, der skal have et fag eller to i en fart.