onsdag den 13. september 2017

Det store (teknologi-)spring fremad

Efter et temmelig lang tilløb er jeg endelig kommet til tasterne i en Digi-Tec-diplommodul-på-Metropol-blog-sammenhæng. 

Tilløbet har ikke skyldes, at jeg har savnet inspiration til blogindlæg; men mere en kombination af manglende tid/fokus og grublerier over, hvordan jeg omsætter alle de mange input fra de første undervisningsgange til noget vinklet, der giver mening at læse: Jeg vil gerne undgå, at mine blogindlæg bliver rituelle øvelser, der kun findes, fordi en undervisningsplan, studieordning e.l. 

Store krav i betragtning af, at læserskaren formodentlig begrænset, og at bloggen trods alt er sat i verden for at pege frem mod en eksamen i december.

Nå, ikke mere snak; nu til sagen. jeg håber der i den kommende tid kommer en lind strøm af interessante og for mig brugbare indlæg.


Da jeg kun underviser en lille del af min tid, og da min undervisning kun er online, er min bloghorisont relativ smal. Til gengæld er al min undervisningsaktivitet digital, og derfor har jeg store forventninger til dette forløb: Forventninger, der allerede er begyndt af blive opfyldte.

I øjeblikket er vores onlineundervisning, der foregår i Moodle, begrænset til, at vi har sat strøm til lærebøgerne: 

I online enkeltfag får 
  • eleverne introduktion til fag og temaer
  • links til relevante kapitler i e-grundbøger
  • links til opgaver, der findes i de pågældende e-bøger
Herefter 
  • løser eleverne opgaverne
  • uploader besvarelserne
  • venter tit alt for længe
  • får feedback (og lidt feedforward) fra underviseren
  • går videre til næste tema/kapitel/opgavesamling
Eleverne bruger stort set ikke underviserne under vejs, og kontakten mellem elev og underviser begrænser sig til praktiske spørgsmål af praktisk karakter om fx at et eller andet ikke virker, eller om det er nødvendigt at besvare alle spørgsmålene i opg 7.4.

Det er mit erklærede mål med forhåbentlig at gennemføre Digitale Teknologier i de Erhvervsrettede Uddannelser, at jeg kan forbedre Knords onlineaktiviteter, så vi udnytter de teknologiske muligheder bedre, og så onlineundervisning kan blive et reelt alternativ til traditionel klasseundervisning ... i dag kan vi vist kun kalde onlineundervisning en nødløsning for de, der skal have et fag eller to i en fart.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar