torsdag den 26. oktober 2017

1. vejledning

Alt skal digitaliseres og gøres it-smart (agilt, robust, innovativt, disruptivt osv.); men hvordan arbejder man digitalt i det daglige?

Mark Prensky talte i starten af 00'erne om de digitalt indfødte. Mange fik den definition galt i halsen, og troede, at når 90'er-generationen skulle i gang med at uddanne sig og senere indtage arbejdsmarkedet, så ville det hele gå helt af sig selv, fordi de digitalt indfødte er udrustet med et særligt dna, der gør, at de kan løse alle opgaver digitalt.

På baggrund af denne fejlagtige opfattelser er mange it-initiativer i uddannelsessektoren blevet implementeret som spareøvelser på bekostning af mere pædagogiske og didaktiske ræsonnementer.

Det har siden vist sig, at fordi man kan skrive en sms på fem sekunder, har man ikke en medfødt gave til fx at kunne manøvrere rundt i Sundhedaplatformen.



Læringsteoretisk problemstilling
Mit problemfelt tager udgangspunkt i ovennævnte (digitale) verdensbillede. Jeg underviser i Organisation på Knords online enkeltfag. Dertil kommer, at jeg også er koordinator for skolens øvrige online EUD-aktiviteter. Det omfatter i alt seks enkeltfag - alle på niveau C - og nogle sammenhængende forløb (fx EUS5), der løber af stablen flere gange i løbet af året.

Min konkrete problemstilling er, at onlineeleverne er umotiverede; det er der flere grunde til:
  • Enkeltfagene er løsrevet fra elevernes øvrige uddannelsesforløb
  • Enkeltfagene er fag, eleverne skal tage for fx. at komme på EUX eller for at opnå adgangskrav til et hovedforløb
  • Eleverne er ikke trænede til at arbejde selvstændigt i det omfang, e-læring fordrer
  • Eleverne opfatter enkeltfagene som en prøve/eksamen = de benytter sig ikke af hjælp/sparring fra underviseren (mig)
På baggrund af de omstændigheder, der etablerer den manglende motivation hos eleverne, tror jeg ikke på, at nye og/eller flere teknologier kan bidrage til, at eleverne finder motivationen.

Til gengæld tror jeg på, at en e-didaktisk udvikling af undervisningen kan medvirke til, at eleverne får et større læringsudbytte. Det skulle gerne resultere i, at eleverne kan sætte det lærte i enkeltfagene bedre i spil i deres videre uddannelsesforløb: I dag er jeg overbevist om, at 97,4 % af det de har arbejdet med i enkeltfagene er glemt 12 minutter efter de har sat det sidste punktum i den sidste opgave.

Jeg fokuserer på mit eget fag (Organisation), og vil sprede mine ideer til mine onlinekollegaer, da de problemstillinger, jeg arbejder med, er gældende/relevante i alle vore onlineaktiviteter.

Ved hjælp af forskellige teknologiske redskaber (blog/website, Padlet, Mentimeter, Screencasify) er det mit mål at gøre onlineundervisningen mere organisk og personlig: Eleverne skal opleve, at der er en lærer i den anden ende, og at der er andre elever, der kæmper med de samme faglige problemer som dem selv.

Den overordnede forandring i min plan er et opgør med: Læs den her e-bog og besvar de tilhørende opgaver. Og når du er færdig, så retter jeg dem i løbet af 14 dage!

Jeg vil forsøge gennem en form for Flipped Clasroom at hæve elevernes niveau fra kun at huske/reproducere til at analysere (Bloom). Det er min (og uden tvivl mange andres) påstand, at eleverne husker bedre ved at gøre sig nogle iagttagelser/erkendelser i stedet for kun at gentage det, de har læst.

Jeg vil løse denne udfordring ved hjælp af den til lejligheden opfundne 'Columbo-metoden'.

"Columbo-metoden"
Under en længerevarende overspringshandling i en af mine studiedage kom jeg til at se et gammelt afsnit af Columbo tv-serien. Der var dog ikke tale om mere overspringshandling, end at afsnittet inspirerede mig til at se på min onlineundervisning på en ny måde.

Alle afsnittene i Colomboserien er skåret over den samme skabelon: Afsnittene starter med en længere optakt, hvor vi møde afsnittets hovedpersoner. Optakten slutter med, vi ser både hvem der bliver myrdet, og hvem der begår mordet. Der er med andre ord ingen spænding i at se de normalt meget lange afsnit for selv at gætte med på, hvem morderen er.

Columbo går deduktivt til værks: Hvis præmisserne er sande må konklusionen også være sand. Et cigaretskod, der er slukket på en bestemt måde, eller et ur, der er stillet forkert, danner til sammen afsløringen af af, hvem der myrdede den rige enke. Det sad vi alle sammen i 70'erne den ene lørdag aften efter den anden og lod os underholde af; og det ser vi stadig den dag i dag.

Der der holder os til skærmen er spændingen ved at se, hvordan Columbo' deduktioner stykkes sammen, og hvordan han tænker (og så havde vi ikke så mange andre tv-valg en lørdag aften den gang for ca 40 år siden).


Online enkeltfag Organisation C
Min idé, der sprang ud af "Columbo-metoden" går ud på, at eleverne fortsat skal arbejde med opgaverne, der knytter sig til grundbogsstoffet (fagets mål). Men i steder for at løse/besvare opgaverne ved at kopiere afsnit fra e-bogen - hvilket de fleste gør, så skriver jeg svarene i en blog (ad. Columbo; vi ser hver morderen er).

Eleverne skal til gengæld i forbindelse med hver opgave give en faglig begrundelse af, hvorfor løsningen på den pågældende opgave er, som den er.

Set i forhold til Blooms taksonomier løftes elevens niveau fra at 'huske' og forstå (Kvalifikationer) til at 'anvende' og 'analysere' (kompetencer)

---o0o---

Teoretisk afsæt
  • Illeris' læringstrekant med udgangspunkt i 'drivkraft' (motivation)
  • Blooms taksonomier 
  • Tpack modellen (hvilke elementer en underviser skal mestre for at kunne bruge digitale teknologier med succes i undervisningen)
  • Den e-didaktiske overvejelsesmodel

Teknologier
  • Blog eller Google Site (skal afprøves i.f.t. hvordan de øvrige teknologier indarbejdes bedst)
  • Screencasify (Screencast-O-matic)
  • Mentimeter
  • Padlet

fredag den 13. oktober 2017

Samarbejde og videndeling

Hvordan kan vi samarbejde og videndele kollegaer imellem ved anvendelse af digitale teknologier?

Hvis man forestiller sig, at alle undervisere har en blog, hvor de skriver oplæg efter hvert undervisningsforløb om, hvad der virkede og ikke virkede.

En måde at sikre, at alle får info., når der er nyt er ved at bruge appen Bloglovin.

Med bloggens muligheder kan man også i sit oplæg vise billeder fra undervisningen, indsætte videoer og præsentationer, så videndelingen ikke kun bliver evaluering af sin undervisning, men også en platform for materialeudveksling.

Det kunne fx være en ny artikel...

Her en artikel om ophavsret, og hvor forsigtig man skal være med brugen af billeder i professionel sammenhæng (brugt i faget Grafisk Præsentation)





it-baserede værktøjer som kan bruges til at skabe transfer i undervisningen

I dette eksempel tages udgangspunkt i hovedforløbselever, der han længere praktikforløb i virksomhederne mellem skoleopholdene.

Teknologierne skal både opsamle, hvordan eleverne omsætter det lærte på skoleopholdene i deres praktik/arbejdsliv, samt inspirere eleverne til at fastholde det lærte.

Mentimeter
Et værktøj hvor eleverne bl.a. kan evaluere deres egen indsats og give input (stikord), der kan inspirere andre.

Værktøjet viser resultaterne grafisk lækkert


YouTube
Anvendes både som flipped-learning, og kan bruges til, at eleverne selv optager film, der "dokumenterer" deres brug af det (skole-)lærte i praksis.

Facebook
Grupper, hvor eleverne på holdet kan kommunikere, stille spørgsmål til hinanden ... og i det hele taget netværke

Blog
Et fantastisk reflektionsværktøj; men jeg tror ikke på det som værktøj for eleverne.

En hård erkendelse ud fra egne erfaringer: Jeg har her på Digi Tek haft de bedst intentioner i forhold til at blogge, men det er ikke rigtig blevet til noget (endnu).

Screencastify
Instruktioner og værktøjer fra undervisningen, eleverne kan tage frem under vejs i deres arbejdsdag.