Eksamensblok - del 3: Min løsning på problemstillingen

Hvordan er min problemstilling løst?

Mit arbejde er gået ud på at forbedre online enkeltfag, da eleverne har svært ved at motivere sig til at arbejde med fagene i den hidtidige form. De er så at sige optaget af at bestå på bekostning af at forstå.

Svend Brinkmann forklarer denne kortsigtede prioritering ved at bruge Søren Kierkegaards begreber: Æstetiker og Etiker (Brinkmann, Svend, 2005). Han mener ud fra en psykologisk vinkel, at unge lever som æstetikere.

"Æstetikeren har ingen større meningshorisont  (noget "åndeligt") som retningsgiver for udvikling af sig selv og sin personlighed, og derfor kan personligheden kun være "psykisk" bestemt". [...] "Hvad har jeg lyst til?" bliver æstetikerens grundspørgsmål. Tilværelsens grundværdi bliver at nyde livet."
(Brinkmann, 2005, s.418)

Hos Brinkmann (og Kierkegaard) møder man først - hvis man er heldig - etikeren i sit voksenliv. Her har man en bredere horisont, og har mere langsigtede mål (frit efter Kierkegaard: Der er noget, der er større end sig selv)

På den baggrund har jeg ved hjælp af forskellige teknologiredskaber opbygget et onlineforløb, der om ikke underholder de unge, så i hvert fald giver dem mening og identifikation.

Jeg tilrettelægger dele af undervisningens opgaveløsning, så der gives svarene på opgaverne i stedet for, eleverne skal finde svarene i grundbogen. Til gengæld skal eleverne begrunde, hvorfor svarene er som de er, og dermed tvinges til at "tænke over tingene".

Gennem refleksion øger det elevernes niveau fra kun at opnå kvalifikationer til at opnå kompetencer, jf Blooms taksonomier (Reimer-Mattesen, 2012).

Læringsteoretisk redegørelse

Knud Illeris arbejder i sin læringstrekant med drivkraften som et af tre sammenhængende elementer.

Jeg "reparerer"  de unges Drivkraft  ved at skrue på Indhold og Samspil.

Tilegnelsen (vandret relation) opbygges ved at gøre elevernes læringsmulighed lettere tilgængelig gennem arbejdet med bloggen.

Samspillet styrkes bl.a. af underviserens (min) øgede synlighed, samt elevernes indbyrdes erfaringsudveksling (YouTube, Padlet, chat).

Gennem Wenger forklares denne fornyelse af undervisningen ved at formulere, at læring er dynamisk og situeret aktivitet baseret på menneskelig deltagelse i social praksis.

Læring omkranses ifgl. Wenger af

• Fællesskab (læring som fællesskab)
• Identitet (læring som udvikling)
• Mening (Læring som erfaring – Tingsliggørelse giver mening)
• Praksis (læring som handling)

Didaktisk redegørelse

Her arbejder jeg med den e-didaktiske overvejelsesmodel (Palsgaard, 2010)

Formålet med modellen er at give undervisere et overblik over, hvilke didaktiske overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med
- planlægningen,
- gennemførelsen og
- evalueringen af forløb med e-læring.

1. Forløbets formål og læringsmål
2. Den lærendes forudsætninger
   alder, forhåndskendskab, teknologirobusthed
3. Underviserens forudsætninger
   IT, fagligt kendskab, …
4. Organisering: Overordnede rammer
   tid, sted, teknologi(+ Salmons ”Five Stage Model”)
5. E-læringens form og elementer:
   Instruktivistisk --> Konstruktivistisk
6. Evaluering består af 2 loops
   + Nedre: sammenhæng mellem form og elementer (i forløbet)
      - Er der sammenhæng mellem e-elementerne
   + Øvre: sammenhængen mellem formål og læringsmål
      - Passer teknologien til fag og dets formål

Min primære brug af modellen går ud på, at jeg arbejder målrettet med "trin 4", E-læringsform og elementer.

Mit arbejde går ud på gennem min blog og dens indlejrede "hjælpeteknologier" at udvikle e-læringsformen ved at gå fra den Instruktivistiske lærinsstil (overførsel af information) til den konstruktivistiske læringsstil (underviseren deltager i et praksisfællesskab).

Jeg har valgt at supplere den e-didaktiske overvejelsesmodel med Hiim og Hippes Didaktiske relationsmodel, fordi

• den E-didaktiske overvejelsesmodel har en opbygning, der er meget lineær: Man har fornemmelsen af, at det er tjeklister, der skal afkrydses.
• Hiim og Hippes model tvinger ”didaktikeren” til at arbejde sammenhængende mellem de forskellige indsatser/aktiviteter i den didaktiske tilrettelæggelse

H&H mener, at læring sker gennem

• Oplevelse 
• Forståelse
• handling

Produktets ramme og opbygning

Mit værktøj skal som sagt være en blog, som jeg i tilknytning til Moodle vil designe, så den er opbygget efter principperne i Gilly Salmons ”Five Stage Model'.

Modellen underbygger både elevernes og teknologiens behov/progression (= udvikling), og sikrer en udviklingsproces i en ramme (eller stillads)

1. Adgang og motivation
   Bloggen som kommunikationskanal (film, padlet,...)
2. Deltagerens identifikation ift. faget
   Socialisering: Et problem i min situation, fordi eleverne ikke følger et hold.
3. Informationsudveksling med fokus på elevens udbytte
   Informationsudvekslingen sker gennem elevernes input i bloggen, og etablerer dermed ikke kun en relation med mig; men også med hinanden.
4. Videnskonstruktion: kollaborativ læring
   eleverne får kontrol over egen læring ved at de reflekterer og ikke kun reproducerer, samt får udbytte af andres erfaringer.
5. Udvikling
   Eleverne kan bygge ideer, der er opnået gennem e-læringen (e-understøttelse/reaktion), jf. Blooms definition af kompetenceniveauet i hans taksonomiprogression.

Konklusion og Perspektivering

Jeg kan ikke vide, om årsagen til eleverne falder fra eller i bedste fald kun arbejder reproducerende med stoffet er, fordi de ikke forstår fagets faglighed eller teknologien, de arbejder i.

Det kan min konstruktivistiske model dæmme op for, fordi den inviterer til dialog. Desuden er der mere vejledning på bloggen, der optræder de steder, eleverne har brug for det.

Der sker med andre ord en bedre læring og studieforberedelse gennem refleksion og samarbejde.

Det reflekterende styrkes også af, at min tilrettelæggelse af forløbet (undervisningen) inviterer til at eleverne løser opgaver på andre måder, end blot at skrive side op og siden ned. De kan fx løse opgaver gennem film, præsentationer (PowerPoint) eller podcasts.

Vigtige opmærksomhedspunkter

• Udviklingsarbejdet er tidskrævende (jeg har imidlertid en del udviklingstimer i min årsnorm)
• Principperne skal udrulles i hele organisationen (Knord)
• Manglende opbakning fra andre undervisere
• Jeg skal være opmærksom på, at eleverne ikke får en "teknologioverdosis" (e-OD)