onsdag den 13. september 2017

Pædagogik og flittige skatteborgere

I min læsning af teksterne til tredje undervisningsgang om 'DigiTec og differentiering' slog det mig, at der er en diskrepans mellem den pædagogik og læringsteori, der er råder i skolemiljøet og erhvervsuddannelserne primære sigte set fra aftagernes synspunkt.

Det er ikke uforenelige størrelser; men indbygget i skoledelen af ihvertfald de merkantile erhvervsuddannelser råder en tankegang, der fokuserer på dannelse i en intellektuel, højstemt betydning. Denne dannelse står i kontrast til de forventninger til elevernes formåen, arbejdsmarkedet (praktikvirksomhederne) forventninger.

Jeg blev derfor glad, da jeg læste mig igennem Jette Larsens artikel Differentiering på erhvervsskolerne (Vinkler på erhvervspædagogikken): Hun fik sat nogle tanker i gang om, at differentiering handler om meget mere end at de 'dummeste' elever skal lave en tegning, og de 'klogeste' skal have 10 ekstra opgaver.

Differentiering styrker identificering
Det er en gængs påstand, at man ikke bliver mere merkantil af at læse Arthur Millers teaterstykke En Sælgers Død. Værket giver indblik i middelklasemenneskets utrættelige jagt efter lykken. Og der er dannelse for fuld knald.

Der skal derfor noget mere til, der danner broen mellem det uddannende i skolen - med tryk på dannende - og det arbejdsmarked, eleverne befinder sig på i praktikuddannelsen og er på vej til at indtage i resten af deres (arbejds-)liv, formodentlig.

Differentiering skal medvirke til at undervisningen giver mening for eleverne. Men differentiering er også et spørgsmål om, at undervisningen skal differentiere sig fra den traditionelle skolefaglighed: Differentiering skal give identifikation. Og denne differentiering kan fx tage udgangspunkt i Gardners ideer om de mange intelligenser.

Og hvad kan man så gøre ...
Mit korstog er, at der er for få muligheder for eleverne i de merkantile erhvervsuddannelser til, de kan identificere sig med de jobs, de skal bestride i sidste ende, men først og fremmest skal interessere sig for i deres søgen efter praktikpladser. Derfor handler differentiering i uddannelserne ikke kun om at sortere eleverne efter en eller anden skolemålepind.

Jeg vil give et par eksempler på, hvad der virker inspirerende, identificerende og i sidste ende medvirker til differentiering af erhvervsuddannelserne fra den traditionelle skole-/udannelsestænkning.

Den største succes erhvervsuddannelserne til dato har skabt, når det kommer til elevernes identifikation med EUD, er Skills. Her fremstillede man sidste år en lang række film, hvor elever fra de forskellige fag fortalte om deres uddannelse og praktikjob.

Sådan en film erstatter ikke litteraturkraven i Dansk niv. A i EUX; men min pointe er, at mere af den slags uden tvivl får En Sælgers Død og måske endda også Kongens Fald til at glide lidt nemmere ned.



Et andet eksempel er 'Vloggeren' Rasmus Brohave, der sidste år blev bedt om (og betalt for) at lave nogle film forskellige erhvervsuddannelser. 

Kontoruddannelsen portrætterende han ved et besøg hos Dong, hvor han storflirtende interviewede et par piger (fra Knord) om, hvordan det er at uddanne sig til et job som administrativ medarbejder.

 I skrivende stund er denne film vist mere end 142.000 gange. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar