2. vejledning (21.11.17)

Læringsteoretisk problemstilling

I mit problemfelt fokuserer jeg på at gøre onlineundervisning mere relevant/nærværende for de unge. Det, mener jeg, vil ske ved at skabe identifikation og synlighed for de unge. Jeg vil så at sige sætte ansigt på faget.

Jeg underviser i Organisation på Knords online enkeltfag. Dertil kommer, at jeg også er koordinator for skolens øvrige online EUD-aktiviteter. Det omfatter i alt seks enkeltfag - alle på niveau C - og nogle sammenhængende forløb (fx EUS5), der løber af stablen flere gange i løbet af året.


Min konkrete problemstilling er, at onlineeleverne er umotiverede; det er der flere grunde til:

• Enkeltfagene er løsrevet fra elevernes øvrige uddannelsesforløb
• Enkeltfagene er fag, eleverne skal tage for fx. at komme på EUX eller for at opnå adgangskrav til et hovedforløb
• Eleverne er ikke trænede til at arbejde selvstændigt i det omfang, e-læring fordrer
• Eleverne opfatter enkeltfagene som en prøve/eksamen = de benytter sig ikke af hjælp/sparring fra underviseren (mig)

Jeg på, at en systematisk e-didaktisk udvikling af undervisningen kan medvirke til, at eleverne får et større læringsudbytte. 

I da foregår enkeltfagsundervisningen i Moodle. Her er fagene præsenteret meget traditionelt med links til hhv. kapitler i e-grundbogen samt links til opgaverne, eleverne skal løse. Det er også I Moodle, eleverne afleverer opgaveløsningerne

Denne struktur vil jeg i første omgang fastholde som en rygrad, eleverne kan styre sig igennem faget med.

Eleverne oplever imidlertid ikke andet en denne traditionelle opbygning, hvilket - jeg vil påstå - er medvirkende til, at de aldrig bruger mig som underviser.

Jeg vil gennem en form for Flipped Clasroom hæve elevernes niveau fra kun at huske/reproducere til at analysere (Bloom). Det er min (og uden tvivl mange andres) påstand, at eleverne husker bedre ved at gøre sig nogle iagttagelser/erkendelser i stedet for kun at gentage det, de har læst.
Desuden er det et krav på niveau C, at eleverne hæver sig fra kvalifikationsniveauet til kompetenceniveauet i Blooms taksonomi,

Mit værktøj skal være en blog, som jeg i tilknytning til Moodle vil designe, så den er opbygget efter principperne Gilly Salmon 'Five Stage Model'.

1. Adgang og motivation
2. Deltagerens identifikation ift. faget
3. Informationsudveksling med fokus på elevens udbytte
4. Videnskonstruktion: kollaborativ læring (hvordan får eleverne udbytte af andres erfaringer)
5. Ansvar "Learning about learning"

Mine teoretiske omdrejningspunkter

Udgangspunkt
Svend Brinkmann, Tilværelsens æstetik og etik. I artiklen diskuteres på baggrund af Søren Kierkegaards filosofi om æstetikeren og etikeren, hvordan bl.a. unge i forbrugssamfundet er styret af et behov for underholdning/nydelse. Min påstand er på denne baggrund, at  så længe eleverne ikke kan se et umiddelbart formål med undervisningen forsvinder motivationen.

Mit læringsteoretiske aspekt bygger på Knud Illeris' læringstrekant. Her vil jeg på baggrund af ovennævnte teori tage udgangspunkt Drivkraften. Indhold og Samspil skal bæres af mine digitale løsninger (fagets faglige mål er givet på forhånd).

Mit didaktiske aspekt  bygger på den e-didaktiske overvejelsesmodel. Her er mit fokus på udviklingen af didaktikken fra den Instruktivistiske (Konkret informationsformidling) til den Konstruktivistiske (elevens møde med forskellige problemstillinger/løsninger = refleksion)

Min brug af digitale løsninger

Som nævnt skal en blog være omdrejningspunkt for min "sætten ansigt på undervisningen.
På bloggen vil der bl.a. blive
indlæg, eleverne skal kommentere (for andre elever kan blive klogere)
løsninger på opgaver, hvor det så bliver elevernes opgave at begrunde, hvorfor løsningen på en bestemt opgave ser ud, som den gør (løft i Blooms taksonomitrekant)
F.A.Q.
en Padlet'en (se herunder), der skal tjene flere formål. For det første skal den være en guide, eleverne kan brige i deres forberedelse til at gå i gang med arbejdet. For det andet er det den konkrete "sætte ansigt på faget", idet jeg selv vil optræde på to film.
Jeg har foreløbig (kun) sat en film ind med en fugl, der bliver spist en fisk. Planen er imidlertid, at jeg udarbejder en Screencast-O-Matic. Her vil jeg gennemgå, hvad der menes med begreberne: 'redegørelse', 'analyse' og 'diskussion'. I den anden film vil jeg introducere den anderledes måde at løse opgaver på (se Colombometoden i blogindlægget 1. vejledning)

Digitalt spørgeskema

I denne undersøgelse finder vi ud af, hvordan eleverne forholder sig til brugen  af digitale teknologier i undervisningen.

Spørgeskemaet kan udfyldes direkte i denne blog.

1. vejledning

Alt skal digitaliseres og gøres it-smart (agilt, robust, innovativt, disruptivt osv.); men hvordan arbejder man digitalt i det daglige?

Mark Prensky talte i starten af 00'erne om de digitalt indfødte. Mange fik den definition galt i halsen, og troede, at når 90'er-generationen skulle i gang med at uddanne sig og senere indtage arbejdsmarkedet, så ville det hele gå helt af sig selv, fordi de digitalt indfødte er udrustet med et særligt dna, der gør, at de kan løse alle opgaver digitalt.

På baggrund af denne fejlagtige opfattelser er mange it-initiativer i uddannelsessektoren blevet implementeret som spareøvelser på bekostning af mere pædagogiske og didaktiske ræsonnementer.

Det har siden vist sig, at fordi man kan skrive en sms på fem sekunder, har man ikke en medfødt gave til fx at kunne manøvrere rundt i Sundhedaplatformen.

Læringsteoretisk problemstilling

Mit problemfelt tager udgangspunkt i ovennævnte (digitale) verdensbillede. Jeg underviser i Organisation på Knords online enkeltfag. Dertil kommer, at jeg også er koordinator for skolens øvrige online EUD-aktiviteter. Det omfatter i alt seks enkeltfag - alle på niveau C - og nogle sammenhængende forløb (fx EUS5), der løber af stablen flere gange i løbet af året.

Min konkrete problemstilling er, at onlineeleverne er umotiverede; det er der flere grunde til:

• Enkeltfagene er løsrevet fra elevernes øvrige uddannelsesforløb
• Enkeltfagene er fag, eleverne skal tage for fx. at komme på EUX eller for at opnå adgangskrav til et hovedforløb
• Eleverne er ikke trænede til at arbejde selvstændigt i det omfang, e-læring fordrer
• Eleverne opfatter enkeltfagene som en prøve/eksamen = de benytter sig ikke af hjælp/sparring fra underviseren (mig)

På baggrund af de omstændigheder, der etablerer den manglende motivation hos eleverne, tror jeg ikke på, at nye og/eller flere teknologier kan bidrage til, at eleverne finder motivationen.

Til gengæld tror jeg på, at en e-didaktisk udvikling af undervisningen kan medvirke til, at eleverne får et større læringsudbytte. Det skulle gerne resultere i, at eleverne kan sætte det lærte i enkeltfagene bedre i spil i deres videre uddannelsesforløb: I dag er jeg overbevist om, at 97,4 % af det de har arbejdet med i enkeltfagene er glemt 12 minutter efter de har sat det sidste punktum i den sidste opgave.

Jeg fokuserer på mit eget fag (Organisation), og vil sprede mine ideer til mine onlinekollegaer, da de problemstillinger, jeg arbejder med, er gældende/relevante i alle vore onlineaktiviteter.

Ved hjælp af forskellige teknologiske redskaber (blog/website, Padlet, Mentimeter, Screencasify) er det mit mål at gøre onlineundervisningen mere organisk og personlig: Eleverne skal opleve, at der er en lærer i den anden ende, og at der er andre elever, der kæmper med de samme faglige problemer som dem selv.

Den overordnede forandring i min plan er et opgør med: Læs den her e-bog og besvar de tilhørende opgaver. Og når du er færdig, så retter jeg dem i løbet af 14 dage!

Jeg vil forsøge gennem en form for Flipped Clasroom at hæve elevernes niveau fra kun at huske/reproducere til at analysere (Bloom). Det er min (og uden tvivl mange andres) påstand, at eleverne husker bedre ved at gøre sig nogle iagttagelser/erkendelser i stedet for kun at gentage det, de har læst.

Jeg vil løse denne udfordring ved hjælp af den til lejligheden opfundne 'Columbo-metoden'.

"Columbo-metoden"
Under en længerevarende overspringshandling i en af mine studiedage kom jeg til at se et gammelt afsnit af Columbo tv-serien. Der var dog ikke tale om mere overspringshandling, end at afsnittet inspirerede mig til at se på min onlineundervisning på en ny måde.

Alle afsnittene i Colomboserien er skåret over den samme skabelon: Afsnittene starter med en længere optakt, hvor vi møde afsnittets hovedpersoner. Optakten slutter med, vi ser både hvem der bliver myrdet, og hvem der begår mordet. Der er med andre ord ingen spænding i at se de normalt meget lange afsnit for selv at gætte med på, hvem morderen er.

Columbo går deduktivt til værks: Hvis præmisserne er sande må konklusionen også være sand. Et cigaretskod, der er slukket på en bestemt måde, eller et ur, der er stillet forkert, danner til sammen afsløringen af af, hvem der myrdede den rige enke. Det sad vi alle sammen i 70'erne den ene lørdag aften efter den anden og lod os underholde af; og det ser vi stadig den dag i dag.

Der der holder os til skærmen er spændingen ved at se, hvordan Columbo' deduktioner stykkes sammen, og hvordan han tænker (og så havde vi ikke så mange andre tv-valg en lørdag aften den gang for ca 40 år siden).


Online enkeltfag Organisation C
Min idé, der sprang ud af "Columbo-metoden" går ud på, at eleverne fortsat skal arbejde med opgaverne, der knytter sig til grundbogsstoffet (fagets mål). Men i steder for at løse/besvare opgaverne ved at kopiere afsnit fra e-bogen - hvilket de fleste gør, så skriver jeg svarene i en blog (ad. Columbo; vi ser hver morderen er).

Eleverne skal til gengæld i forbindelse med hver opgave give en faglig begrundelse af, hvorfor løsningen på den pågældende opgave er, som den er.

Set i forhold til Blooms taksonomier løftes elevens niveau fra at 'huske' og forstå (Kvalifikationer) til at 'anvende' og 'analysere' (kompetencer)

---o0o---

Teoretisk afsæt

• Illeris' læringstrekant med udgangspunkt i 'drivkraft' (motivation)
• Blooms taksonomier 
• Tpack modellen (hvilke elementer en underviser skal mestre for at kunne bruge digitale teknologier med succes i undervisningen)
• Den e-didaktiske overvejelsesmodel

Teknologier

• Blog eller Google Site (skal afprøves i.f.t. hvordan de øvrige teknologier indarbejdes bedst)
• Screencasify (Screencast-O-matic)
• Mentimeter
• Padlet

Samarbejde og videndeling

Hvordan kan vi samarbejde og videndele kollegaer imellem ved anvendelse af digitale teknologier?

Hvis man forestiller sig, at alle undervisere har en blog, hvor de skriver oplæg efter hvert undervisningsforløb om, hvad der virkede og ikke virkede.

En måde at sikre, at alle får info., når der er nyt er ved at bruge appen Bloglovin.

Med bloggens muligheder kan man også i sit oplæg vise billeder fra undervisningen, indsætte videoer og præsentationer, så videndelingen ikke kun bliver evaluering af sin undervisning, men også en platform for materialeudveksling.

Det kunne fx være en ny artikel...

Her en artikel om ophavsret, og hvor forsigtig man skal være med brugen af billeder i professionel sammenhæng (brugt i faget Grafisk Præsentation)

it-baserede værktøjer som kan bruges til at skabe transfer i undervisningen

I dette eksempel tages udgangspunkt i hovedforløbselever, der han længere praktikforløb i virksomhederne mellem skoleopholdene.

Teknologierne skal både opsamle, hvordan eleverne omsætter det lærte på skoleopholdene i deres praktik/arbejdsliv, samt inspirere eleverne til at fastholde det lærte.

Mentimeter
Et værktøj hvor eleverne bl.a. kan evaluere deres egen indsats og give input (stikord), der kan inspirere andre.

Værktøjet viser resultaterne grafisk lækkert


YouTube
Anvendes både som flipped-learning, og kan bruges til, at eleverne selv optager film, der "dokumenterer" deres brug af det (skole-)lærte i praksis.

Facebook
Grupper, hvor eleverne på holdet kan kommunikere, stille spørgsmål til hinanden ... og i det hele taget netværke

Blog
Et fantastisk reflektionsværktøj; men jeg tror ikke på det som værktøj for eleverne.

En hård erkendelse ud fra egne erfaringer: Jeg har her på Digi Tek haft de bedst intentioner i forhold til at blogge, men det er ikke rigtig blevet til noget (endnu).

Screencastify
Instruktioner og værktøjer fra undervisningen, eleverne kan tage frem under vejs i deres arbejdsdag.

Pædagogik og flittige skatteborgere

I min læsning af teksterne til tredje undervisningsgang om 'DigiTec og differentiering' slog det mig, at der er en diskrepans mellem den pædagogik og læringsteori, der er råder i skolemiljøet og erhvervsuddannelserne primære sigte set fra aftagernes synspunkt.

Det er ikke uforenelige størrelser; men indbygget i skoledelen af ihvertfald de merkantile erhvervsuddannelser råder en tankegang, der fokuserer på dannelse i en intellektuel, højstemt betydning. Denne dannelse står i kontrast til de forventninger til elevernes formåen, arbejdsmarkedet (praktikvirksomhederne) forventninger.

Jeg blev derfor glad, da jeg læste mig igennem Jette Larsens artikel Differentiering på erhvervsskolerne (Vinkler på erhvervspædagogikken): Hun fik sat nogle tanker i gang om, at differentiering handler om meget mere end at de 'dummeste' elever skal lave en tegning, og de 'klogeste' skal have 10 ekstra opgaver.

Differentiering styrker identificering
Det er en gængs påstand, at man ikke bliver mere merkantil af at læse Arthur Millers teaterstykke En Sælgers Død. Værket giver indblik i middelklasemenneskets utrættelige jagt efter lykken. Og der er dannelse for fuld knald.

Der skal derfor noget mere til, der danner broen mellem det uddannende i skolen - med tryk på dannende - og det arbejdsmarked, eleverne befinder sig på i praktikuddannelsen og er på vej til at indtage i resten af deres (arbejds-)liv, formodentlig.

Differentiering skal medvirke til at undervisningen giver mening for eleverne. Men differentiering er også et spørgsmål om, at undervisningen skal differentiere sig fra den traditionelle skolefaglighed: Differentiering skal give identifikation. Og denne differentiering kan fx tage udgangspunkt i Gardners ideer om de mange intelligenser.

Og hvad kan man så gøre ...
Mit korstog er, at der er for få muligheder for eleverne i de merkantile erhvervsuddannelser til, de kan identificere sig med de jobs, de skal bestride i sidste ende, men først og fremmest skal interessere sig for i deres søgen efter praktikpladser. Derfor handler differentiering i uddannelserne ikke kun om at sortere eleverne efter en eller anden skolemålepind.

Jeg vil give et par eksempler på, hvad der virker inspirerende, identificerende og i sidste ende medvirker til differentiering af erhvervsuddannelserne fra den traditionelle skole-/udannelsestænkning.

Den største succes erhvervsuddannelserne til dato har skabt, når det kommer til elevernes identifikation med EUD, er Skills. Her fremstillede man sidste år en lang række film, hvor elever fra de forskellige fag fortalte om deres uddannelse og praktikjob.

Sådan en film erstatter ikke litteraturkraven i Dansk niv. A i EUX; men min pointe er, at mere af den slags uden tvivl får En Sælgers Død og måske endda også Kongens Fald til at glide lidt nemmere ned.

Et andet eksempel er 'Vloggeren' Rasmus Brohave, der sidste år blev bedt om (og betalt for) at lave nogle film forskellige erhvervsuddannelser. 

Kontoruddannelsen portrætterende han ved et besøg hos Dong, hvor han storflirtende interviewede et par piger (fra Knord) om, hvordan det er at uddanne sig til et job som administrativ medarbejder.

 I skrivende stund er denne film vist mere end 142.000 gange. 

Det store (teknologi-)spring fremad

Efter et temmelig lang tilløb er jeg endelig kommet til tasterne i en Digi-Tec-diplommodul-på-Metropol-blog-sammenhæng. 

Tilløbet har ikke skyldes, at jeg har savnet inspiration til blogindlæg; men mere en kombination af manglende tid/fokus og grublerier over, hvordan jeg omsætter alle de mange input fra de første undervisningsgange til noget vinklet, der giver mening at læse: Jeg vil gerne undgå, at mine blogindlæg bliver rituelle øvelser, der kun findes, fordi en undervisningsplan, studieordning e.l. 

Store krav i betragtning af, at læserskaren formodentlig begrænset, og at bloggen trods alt er sat i verden for at pege frem mod en eksamen i december.

Nå, ikke mere snak; nu til sagen. jeg håber der i den kommende tid kommer en lind strøm af interessante og for mig brugbare indlæg.

Da jeg kun underviser en lille del af min tid, og da min undervisning kun er online, er min bloghorisont relativ smal. Til gengæld er al min undervisningsaktivitet digital, og derfor har jeg store forventninger til dette forløb: Forventninger, der allerede er begyndt af blive opfyldte.

I øjeblikket er vores onlineundervisning, der foregår i Moodle, begrænset til, at vi har sat strøm til lærebøgerne: 

I online enkeltfag får 

• eleverne introduktion til fag og temaer
• links til relevante kapitler i e-grundbøger
• links til opgaver, der findes i de pågældende e-bøger

Herefter 

• løser eleverne opgaverne
• uploader besvarelserne
• venter tit alt for længe
• får feedback (og lidt feedforward) fra underviseren
• går videre til næste tema/kapitel/opgavesamling

Eleverne bruger stort set ikke underviserne under vejs, og kontakten mellem elev og underviser begrænser sig til praktiske spørgsmål af praktisk karakter om fx at et eller andet ikke virker, eller om det er nødvendigt at besvare alle spørgsmålene i opg 7.4.

Det er mit erklærede mål med forhåbentlig at gennemføre Digitale Teknologier i de Erhvervsrettede Uddannelser, at jeg kan forbedre Knords onlineaktiviteter, så vi udnytter de teknologiske muligheder bedre, og så onlineundervisning kan blive et reelt alternativ til traditionel klasseundervisning ... i dag kan vi vist kun kalde onlineundervisning en nødløsning for de, der skal have et fag eller to i en fart.